Sæsonen 2009 bød som sædvanlig på både nedture og
opture. Jeg løb 5 løb i alt. Sæsonen startede godt,idet jeg vandt
Aarhus indoor 24 timers løb, hvor jeg løb 216 km, og følte jeg kunne ha' løbet længere.
Så kom sæsonens store nedtur. VM i Bergamo, hvor jeg havde håbet at sætte DR
Jeg havde en rigtig offday, hvor jeg tidligt blev træt og fik desuden maveproblemer,
og valgte at stoppe efter 146 km
Jeg sprang DM over, og løb i Holte, hvor jeg blev nr 2 og løb små 190
km. Jeg havde ventet noget mere, men fik maveproblemer ved midnat, og valgte at løbe
taktisk for at holde min 2. plads, da Leon Hansen var for langt foran til at jeg kunne
gøre mig forhåbninger om at indhente ham
Så kom 6 Dagesløbet i Gøteborg. Et løb, hvor jeg havde store op og nedture
Jeg endte med at løbe 722 km, hvilket må betegnes som tilfredsstillende, selvom jeg
havde håbet at nå længere.
Sæsonen sluttede med 100 Miles på Mors, hvor jeg kun stillede op
fordi jeg var tilmeldt. Jeg tog chancen. Allerede tidligt i løbet løb jeg forkert,
og da vidste jeg, at jeg ikke havde mulighed for at blande mig i topstriden.
Da gjaldt det om at komme igennem, men jeg savnede motivationen ,og
udgik efter 90 km
Alt i alt en tilfredsstillende sæson, hvor jeg løb det næst og trejebedste
24 timersløb, jeg har løbet. Og 722 km på 6 Dage er heller ikke at kimse af.
Hva' vil sæsonen 2010 så bringe???
Jeg håber stadig at nå ud på 245 km på 24 timer, og måske forsøger jeg
til VM eller på Bornholm eller i 2011.
Jeg vil løbe 100 km næste år. Ved endnu ikke hvor DM skal afholdes, men løber temmelig
sikkert der, og håber på ca 8 timer
Har endnu ikke besluttet mig for, om jeg vil løbe 24, 48 eller
6 Dage på Bornholm. Løber jeg 6 Dage håber jeg at nå 800 km, hvilket
ikke vil være umuligt. Løber jeg 24 timer satser jeg på 245 km.
Om efteråret vil jeg muligvis satse på Mors 100 Miles
Endelig vil jeg temmelig sikkert efter flere års pause endnu engang forsøge mig
på Marathondistancen
Håber at komme under 3 timer, og i bedste fald komme i nærheden af
min over 20 årige pr på 2:47
Ved endnu ikke hvilket eller hvilke marathon jeg vil løbe(hvis jeg løber nogen)
Løbsberetninger:
Aarhus
Bergamo
Holte
Gøteborg
Mors
| |